Privatliv

Kort og ærligt: hvad vi gemmer om dig, hvorfor, og hvordan du får det slettet.

Hjemmesiden

Ingen cookies eller statistik
Hjemmesiden sætter ingen cookies, bruger ingen statistik og henter ingen skrifttyper eller scripts fra andre. Den gemmer ikke noget om dig.
Hosting og DNS
Hjemmesiden ligger hos en udbyder i Frankfurt am Main, Tyskland, som kan se din IP-adresse, når du åbner siden, ligesom alle hjemmesider. Cloudflare bruges til domænets DNS. Cloudflares privatlivspolitik
Kald pr. IP-adresse
For at stoppe misbrug tæller vi kald pr. IP-adresse i et minut. Det ligger kun i hukommelsen og bliver ikke gemt.

Minecraft-serveren: det vi gemmer

Navn og konto-id
Dit spillernavn og UUID bruges til whitelist, ranks, homes, vaults, Fragments og statistik. Det gemmes, så længe du spiller hos os.
Chat og kommandoer
Alt, du skriver i chatten, og de kommandoer du bruger, med det du skriver efter dem. Indholdet af private beskeder (som /msg) gemmer vi ikke, kun at kommandoen blev brugt.
Hvor du er, og hvad du gør
Når du joiner og forlader serveren, teleporterer, skriver på skilte, sætter og ødelægger blokke, åbner kister, tager skade og dør. Vi gemmer også din bevægelse i en kort periode, så staff kan se, hvad der skete, når en sag bliver meldt.
Fragments og køb
Din saldo, hvad du har tjent og købt, og en historik over ændringer af din saldo med tidspunkt og årsag. Det gemmes, så længe du spiller hos os.
Homes, vaults, auktioner, ordrer og sellchests
Dine homes med position, indholdet af dine vaults, dine auktionsannoncer og ordrer med de handler, der er sket, og dine sellchests. Det er knyttet til dit navn og UUID og gemmes, så længe du spiller hos os.
Statistik og indstillinger
Din statistik og dine streaks, dine egne indstillinger og din plads på whitelisten med navn og UUID.
Sikkerhedsfælder
Rører du ved en af serverens sikkerhedsfælder, gemmer vi dit navn, UUID, position, afstand og et eventuelt mistænkeligt tegn, så vi kan se, om nogen snyder.
Dit skin
Dit Minecraft-skin gemmes i vores logsystem sammen med dit navn, så staff kan se, hvem der var hvem.
Straffe
Advarsler, mutes og bans gemmes med dit navn, UUID, årsag, dato og hvem af staff der gav dem, så vi kan se din historik.
IP-adresser
Vores straffesystem (LiteBans) gemmer den IP-adresse, du logger ind med, så vi kan opdage, hvis en bannet spiller kommer tilbage på en ny konto. Staff kan se, hvilke konti der deler IP-adresse, men kun serverens konsol kan se selve adressen. Den vises ikke offentligt og slettes efter 30 dage. Vores logsystem gemmer ikke din IP-adresse. Pluginet Essentials gemmer også den IP-adresse, du sidst loggede ind med, i din spillerfil.

Hvorfor, og hvem kan se det

Til at drive serven
Vi bruger det til at finde og rette fejl, hjælpe spillere, der er blevet grieffet, og stoppe snyd og chikane. Vi bruger det ikke til reklamer og sælger det ikke.
Hvorfor må vi gemme det
Vi gemmer det, fordi vi har en legitim interesse i at beskytte serveren og de andre spillere (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f). Fordi mange af vores spillere er børn, gemmer vi kun det, vi har brug for, og så kort tid som muligt.
Hvem får det
Minecraft-serveren hostes af en dansk virksomhed, og selve serveren står i Holland. Hjemmesiden ligger hos en udbyder i Frankfurt, Tyskland. Cloudflare står for domænets DNS og for arkivet, som ligger i EU. Ud over dem deler vi ikke dine oplysninger med andre.
Kun staff
Kun staff kan se logs, og kun gennem vores logsystem. Spillere kan ikke se hinandens.

Hvor længe

30 dage
Logs gemmes i 30 dage på serveren. Din bevægelse gemmes i 14 dage. Hændelser fra sikkerhedsfælder slettes efter 30 dage.
Vil du stoppe?
Dine oplysninger gemmes, så længe du spiller hos os. Vil du stoppe, så opret en ticket på Discord, og vi sletter dem. Aktive straffer beholder vi, til de udløber, så de ikke kan omgås. Logs slettes automatisk efter tiderne ovenfor.
Arkiv og sikkerhedskopi
Når logs er 30 dage gamle, lægges de i et arkiv hos Cloudflare (R2) [EU]. Arkivfiler slettes automatisk efter 3 dage. Arkivet bruges kun, når en alvorlig sag skal undersøges. Der tages også en daglig sikkerhedskopi af logdatabasen, og de 3 seneste gemmes.

Sikkerhed og ændringer

Sikkerhed
Vi passer på dine oplysninger, men intet system er 100 % sikkert. Sker der noget med dine oplysninger, giver vi besked på Discord.
Ændringer
Vi kan ændre denne side. Datoen nederst viser, hvornår den sidst er ændret, og større ændringer melder vi på Discord.

Børn og forældre

Er du under 18?
Mange af vores spillere er børn. Er du under 18, kan dine forældre eller værger også oprette en ticket på Discord for at se, hvad vi har gemt om dig, få det rettet eller få det slettet. Vi kan bede om dit spillernavn for at finde dine oplysninger.

Dine rettigheder

Hvem er ansvarlig
CubixMC drives af NoXi (privatperson) og er dataansvarlig. Kontakt os helst ved at oprette en ticket på Discord.
Indsigt, rettelse eller sletning
Opret en ticket på Discord, hvis du vil se, hvad vi har gemt om dig, have noget rettet eller slettet, eller gøre indsigelse. Du kan også klage til Datatilsynet.

Sidst opdateret 11. november 2026.